• Varde – Esbjerg – Ølgod
Bolig Syd Vest

Birgith holder fællesskabet igang

Sønderhaven, hvor Birgith bor, har virkelig gang i fællesskabet, på kryds og tværs. Og Birgith er en kæmpe ildsjæl, der holder fællesskabet i gang.

Jeg har lavet utroligt meget frivilligt arbejde gennem hele mit voksne liv, en del af mit DNA er at lave frivilligt arbejde. De frivillige aktiviteter er med til at gøre, at Sønderhaven er et dejligt sted.

I Sønderhaven, Varde, er der virkelig godt gang i fællesskabet.

Hvad er det for nogle fællesskaber I har i Sønderhaven?
Vi har flere forskellige, for eksempel har vi:
Lørdagshygge for voksne kvinder. En eftermiddag hver måned. Når piger sidder sammen, så snakker vi om nogle helt andre ting end end når vi sidder sammen med mænd. Vi snakker og vil gerne være kreative og lave håndarbejde, male eller folde papir, men ofte ender det med at når vi får kaffe og hjemmebag og et godt glas rødvin – så bruger vi tiden på at snakke. 

Der er nogle mænd der er lidt misundelig på os, så vi har foreslået dem at de kan lave en aften kun for mænd. De prøvede at lokke os til at arrangere det for dem  – men vi er ret sikre på at det kan de godt selv styre, det er ikke så svært.

De har dog lavet et Snedkeri. Det er 4 mænd der mødes og drejer ting i træ, som sælges hvert år op til jul. Der kommer folk og køber til deres julegaver, skåle, naturhuse til fuglene, abe, hund. Også Birgiths egen mand er med, og sælger sine kreationer. Hans indtægt sender han videre til læger uden grænser.

Derudover har vi fællesspisning i beboerhuset, med god tilslutning. Vi får maden ude fra, så ingen skal køre sur i, at stå og lave mad til alle. Men det er en super god måde at mødes på – dejlig uformelt, netop fordi maden kommer ude fra. Og så får lige snakket lidt, og kan følge med i hinandens liv på den måde.

Nogle har også startet Banko-spil. Det tiltrækker rigtig mange mennesker og som har meget glæde af det.
Vi glæder os også til at holde loppemarked i 2022 – vi håber naturligvis på stor tilslutning.

Og så afholder vi vi jo et Julebanko hvert år. Det plejer at være rigtig hyggeligt.

Hvordan kommer du i kontakt med folk omkring de her arrangementer?
De får en seddel i postkassen, og så har vi en lukket Facebookgruppe ”Sønderhaven”, hvor man kan blive medlem og læse mere om alle vores arrangementer, og der igennem finde ud af, hvornår hvad sker, og hvor.

Hvem styrer beboerhuset?
Det gør jeg, og det kan kun lejes af lejere i Sønderhaven. 

Ude hos os bor der en del, som ikke kommer så meget ud, går med rollartor osv. Men når der er fællesspisning, så kommer de gerne op til beboerhuset og er med . Og så hjælper vi jo hinanden, så så mange som muligt kommer med.

Er det dig, der har sat gang i tingene? Eller var der noget da du kom?
Jeg har boet herude i 16 år. Da vi flyttede her ud, var der allerede et aktivitetsudvalg. Det var lidt starten på det hele, og det har vi så – gennem årene – bygget videre på, til det vi har i dag.

Er fællesskabet noget, der gør, at du har lyst til at blive boende? Gør det en forskel? 
Det gør den forskel, at jeg godt kan lige at se andre mennesker glade. Jeg kan også godt lide, at gøre andre mennesker glade. De 6 personer i aktivitetsudvalget er tovholdere, og de får virkelig tingene til at fungere. Fællesarrangementerne har også den effekt, at det er nemmere at banke på døren hos nogen og bede om hjælp, hvis man allerede kender hinanden. Alting er nemmere når vi kender hinanden.

Jeg har lavet utroligt meget frivilligt arbejde gennem hele mit voksne liv – det er klart en del af min DNA at lave frivilligt arbejde – jeg hjælper på den måde både mig selv, men i særdeleshed, også andre. Det er vigtigt. 

De frivillige aktiviteter er med til at gøre, at Sønderhaven er et dejligt sted at være.