• Varde – Esbjerg – Ølgod
Ølgod

Kæmpe bet for Ølgod: Efterspurgt lejlighedskompleks udskydes på grund af for høje byggepriser

Det er Bolig Syd Vest, der står bag opførelsen af 33 lejligheder på Østerbro. Byggeriet sættes nu i bero, da det lige nu er for dyrt at bygge nyt. Visualisering: Gråbrødre Arkitekter

Opførelsen af de 33 lejligheder på Østerbro sættes i bero, da byggeriet koster syv millioner kroner mere end budgettet på 43 millioner kroner. Bygherren Bolig Syd Vest håber at kunne komme i gang næste år. Indtil da arbejdes der på at rive de gamle huse ned.

Ølgod: Et glohedt byggemarked er ved at kamme over. Priserne på råvarer og byggematerialer er eksploderet det seneste år. Så meget at flere private må standse byggeriet af drømmehuset, da lånene ikke slår til.

Kundechef Per Lønborg Andersen siger:

De første konkurser har ramte byggebranchen. Og så begynder man at kæmpe om prisen. Det bliver bygget.

Og nu rammes også det meget efterspurgte og længe savnede seniorbyggeri i Ølgod. Her vil det almene boligselskab Bolig Syd Vest opføre 33 lejligheder på Østerbro. Et byggeri til 43 millioner kroner. Men da udbudsrunden var slut lød det laveste bud på 50 millioner kroner eller syv millioner kroner over budgettet.

Kimet ned

Og reglerne for et støttet, alment boligbyggeri er klare. Man må ikke overskride rammebeløbet – her på 43 millioner kroner. Så derfor sættes byggeriet i bero, hvilket ærgrer kundechef Per Lønborg Andersen fra Bolig Syd Vest.

- Vi bliver kimet ned. Der er kæmpestor interesse. Mange vil gerne bo der, siger Per Lønborg Andersen.

Hele projektet inklusive grunde, opkøb af huse, tilslutninger og rådgivninger har et samlet budget på 65 millioner kroner

Det er Varde Kommune, der fortsat ejer de tomme og forfaldne huse på Østerbro, hvor lejlighedskomplekset skal påføres. Bolig Syd Vest arbejder lige på på at overtage huse, der så vil blive revet ned. Formentlig inden sommerferien. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Planen var, at de første beboere kunne flytte ind i slutningen af 2022. Men nu er forventningen, at byggeriet først går i gang i 2023. Og kun hvis priserne på byggeriet falder, samtidig med at rammebeløbet sættes op. Det sidste forventes tidligst vedtaget af regeringen næste år. Årsagen er, at hvis rammebeløbet blev sat op nu, vil det være som benzin på inflationsbålet.

Den rigtige kvalitet

Per Lønborg Andersen fortæller, at de har undersøgt, om de kunne spare syv millioner kroner på byggeriet i tre plan.

- Det vil blive så dårligt. Det vil vi ikke bygge. Det skal være i den rigtige kvalitet. Vi vil kun bygge det, vi selv vil bor i

Kundechef Per Lønborg Andersen fra Bolig Syd Vest bevarer optimismen. Han er sikker på, at de 33 lejligheder på Østerbro nok skal blive opført. Byggeriet skal ifølge de gældende regler om støttet boligbyggeri være sat i gang inden for tre år efter godkendelsen i byrådet. Det første år er gået. Arkivfoto: Kaj Poulsgaard

Den nuværende krise kan ikke vælte ham af stolen. Han har prøvet det før. Og altid falder tingene på plads.

- De første konkurser har ramte byggebranchen. Og så begynder man at kæmpe om prisen. Det bliver bygget, siger Per Lønborg Andersen.

Det er Varde Kommune, som lige nu ejer de tomme boliger på Østerbro, hvor lejlighedskomplekset skal opføres.

- Det ser forfærdeligt ud. Vi er ved at lave en aftale om at overtage ejendommene. Så er vi klar til at brække dem ned inden sommerferien, siger Per Lønborg Andersen.

Han forventer, at selve byggeriet sendes et nyt udbud i begyndelsen af 2023.

 

Byggeriet

Det er Bolig Syd Vest, der står bag byggeriet på Østerbro.
Der kommer i alt 33 seniorvenlige lejligheder mellem 70 og 89,9 kvadratmeter.
Byggeriet er nu sat i bero på grund af forhøjede byggepriser. Det forventes, at de mange tomme og forfaldne huse på Østerbro rives ned inden sommerferien.

Åbent hus hver torsdag

30 oktober 2024

Bolig Syd Vest holder åbent hus for Schaubparken hvor I har mulighed for at komme og se de nye boliger hver torsdag


Se mere